FAQ
Q&A om Søegaard Gartneri
Hos Søegaard Gartneri tror vi på, at et moderne gartneri skal drives med fuld åbenhed. Både når det handler om vores stolte familietraditioner, og når det gælder de metoder, vi bruger til at dyrke vores agurker. Her har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest møder fra vores omverden. Finder du ikke det svar, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os direkte.
Gartneriet ejes og drives af Betty og Jacob Søegaard, og de har drevet gartneriet siden 2003. Jakob er født og opvokset på gartneriet, hvor han i dag bor sammen med Betty.
Søegaard Gartneri er en traditionsrig familievirksomhed, der startede helt tilbage i 1914, hvor gartneriet blev købt af Christian Nielsen. Han overdrog det til Jacobs farfar Viggo Nielsen i 1945. Tredje generation i gartneriet var Jacobs far Arne, der overtog gartneriet i 1972. I 2003 blev det så vores tur til som 4. generation at overtage gartneriet. Vores datter Louise har også været en del af virksomheden, og hun har altid drømt om at føre den videre som 5. generation. Det vil glæde os, hvis hun kan realisere den drøm.
Gartneriet sælger hvert år mere end én million agurker samt 100.000 skoleagurker og forskellige tomatplanter til hobbymarkedet.
Samtidig har gartneriet en gårdbutik, hvor de fra marts til oktober sælger årstidens frugt og grønt, most og honning samt lidt andre produkter efterspurgt af deres kunder. Fra november til februar er udvalget mere begrænset.
Vores agurker og skoleagurker sælges til danske supermarkedskæder samt direkte til forbrugerne i vores egen gårdbutik. Det betyder, at vejen fra høst til spisebord er kort, og at vi støtter den danske selvforsyning.
Gartneriet skaber lokale arbejdspladser og vi har pt. syv medarbejdere. Herudover er vores gartneri med til at skabe aktiviteter rundt om os. Vi forbruger gas, vi køber rådgivning, vi får vores produkter transporteret ud til vores kunder osv. og på den måde er vi med til at understøtte danske arbejdspladser i beslægtede erhverv og andre sektorer.
Det er vigtigt for os at sælge lokalt, fordi det er med til at styrke folks bevidsthed om at købe lokale råvarer. Derfor har vi en gårdbutik, hvor vi sælger frugt og grønt fra lokalområdet som agurker, peberfrugter og rabarber. Desuden har vi suppleret med nogle produkter, som er efterspurgte af kunderne i gårdbutikken som f.eks. løg til påskeliljer, saft og honning. Om vinteren sælger vi også juletræer.
Vi støtter aktivt op om vores lokalsamfund gennem lokalt engagement og gennem målrettede sponsorater, der kommer de lokale ildsjæle til gode.
Det er ingen hemmelighed, at det er dyrt at producere i Danmark. Der er ikke tvivl om, at vi lægger flere arbejdstimer i gartneriet, end vi får ud af det. Man skal brænde for det, ellers hænger det ikke sammen at arbejde så mange timer. Når du driver et familiegartneri, så er du på 24/7, for der kan hele tiden komme et eller andet, du skal handle på. Det er med andre ord ikke kun et job, det er hele vores tilværelse – ja faktisk hele vores liv.
Vi kan se en udvikling, hvor flere af de små gartnerier bliver kvalt i omkostninger, og det baner vejen for de store producenter. De små gartnerier klarer sig kun ved at hele familien er med ind over. At vi har ejet gartneriet i mange år, har også en betydning. Vi ville ikke kunne købe et gartneri i dag med de omkostninger, der er, når gartneriet ikke er større.
I gartneriet lægger vi vægt på at tilpasse produktionen med størst mulig hensyntagen til miljøet. Derfor er vi altid på udkig efter de mest skånsomme midler og alternativer.
Samtidig er det nødvendigt at sikre en sund og bæredygtig høst, og det kræver bekæmpelse af skadedyr. I gartneriet bruges primært biologiske midler, men som en nødbremse ved større angreb, kan der være brug for at anvende skrappere midler til bekæmpelse af skadedyr. Der anvendes kun midler, som er godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark, der har nogle af verdens strengeste krav.
Vi har valgt at høste mere på nuværende areal fremfor at dyrke på meget store arealer. For jo mere vi kan høste på samme kvadratmeter, jo mindre klimaaftryk er der. Vi arbejder også med:
Energioptimering: Som det første agurkegartneri i Danmark fik vi installeret isoleringsgardiner, hvilket sparer 40 procent på energiforbruget om vinteren. Røggaskølere på kedlerne sparer yderligere 10-15 procent på gassen.
CO2-reduktion: Hvor gartneriet i 1972 brugte 146 liter fyringsolie per kvadratmeter, bruges i dag blot 31 kubikmeter gas. Det betyder, at energiforbruget er beskåret med cirka 25 procent af niveauet fra 1972.
Cirkulær ressourceudnyttelse: Gartneriet recirkulerer alt vand, hvilket sparer 30 procent på vandforbruget og 35 procent på gødningen. Desuden ledes CO2-holdig røggas i dagtimerne ind til planterne. Det øger udbyttet med 7-12 procent, samtidig med at planterne optager gassen, så den ikke udledes i atmosfæren.
Naturbevarelse: Der er plantet 2,5 hektar skov på gartneriets grund for at fremme dyreliv og biodiversitet.
